Grønlandsk forskningspolitik - kingusinnerusukkut kalaallisut saqqummissaaq
I starten af 1993 blev forskning oprettet som et sagsområde under Landsstyreområdet for Departementet for Uddannelse, Kirke, Kultur, Forskning og Kirke. Samtidig fik landsstyreområdet ansvar for udformning af en grønlandsk forskningspolitik. Politikken blev beskrevet i Forskningspolitisk Redegørelse og Handlingsplan 1998-2000, der blev fremlagt på Landstingets efterårssamling i 1997. Redegørelsen indeholder mål for forskningen i Grønland samt forslag til en række forskningsmæssige indsatsområder.
Af grønlandske forskningsinstitutioner kan nævnes:
· Ilisimatusarfik (Grønlands Universitet) hvor der forskes i grønlandsk sprog og litteratur samt arktiske kultur- og samfundsforhold.
· Pinngortitaleriffik (Grønlands Naturinstitut) som har til opgave at tilvejebringe det videnskabelige grundlag for en bæredygtig udnyttelse af Grønlands levende ressourcer samt sikring af miljøet og den biologiske mangfoldighed.
· Grønlands Klimaforskningscenter som beskæftiger sig med klimaændringernes forventede indflydelse på de arktiske marine, limniske og terrestriske miljøer og på det grønlandske samfund – herunder tilpasningsstrategier og forebyggelsesstrategier.
· Nunatta Katersugaasivia Allagaateqarfialu (Grønlands Nationalmuseum og Arkiv) hvor der drives kulturhistorisk forskning til dokumentation af samtidshistorie.
· Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik (Grønlands Statistik), der bl.a. kan gennemføre samfundsvidenskabelig forskning.
· Center for Arktisk Teknologi (ARTEK) som forsker inden for områderne: Bygge- og anlægsteknik, Energiproduktion og Miljø- og råstofområdet.
· Grønlands Forundersøgelser (ASIAQ) og Institut for Uddannelsesvidenskab (Inerisaavik) udfører også forskning. Desuden forskes der inden for sundhedsvidenskab på Dronning Ingrids Hospital i Nuuk.
Grønlands egne forskningsinstitutioner beskrives nærmere i det følgende.
Forskningsfremme
For at fremme forskningsmiljøerne i Grønland er der oprettet en pulje til at støtte nye forskningsprojekter. Siden 1997 er der foretaget to årlige uddelinger. Derudover har fastboende forskere mulighed for at søge støtte til almennyttige forskningsformål fra Tips- og Lottomidlerne.
Endelig er der oprettet en særlig pulje til støtte for sundhedsvidenskabelig forskning.
Landsstyret har udpeget en række forskningsområder som særlige indsatsområder:
· Eksisterende forskning inden for miljø, natur og ressourcer
· Samfunds- og erhvervsudvikling
· Rammebetingelser for erhvervsudviklingen
· Kulturhistorie og sprog
· Sociale og velfærdsmæssige forhold
· Sundhed og ernæring.
Forskningssamarbejde og netværksdannelse
Der gives støtte til forskningssamarbejde og netværksdannelse, ligesom der afholdes forskningsseminarer i samarbejde med de grønlandske forskningsinstitutioner. Forskningsinstitutionerne og forskerne indgår i internationale netværk.
Formidling
Formidling af forskningsresultater sker bl.a. gennem skriftserien Inussuk - Arktisk Forskningsjournal. De enkelte forskningsinstitutioner formidler bl.a. deres resultater gennem egne publikationer.
Formidling af forskningen i Grønland videregives desuden også gennem Forskningsenhedens nyhedsbrev, der udgives fire gange årligt, samt gennem arrangementet ”Mød din forsker”, som afholdes månedligt i samarbejde med Katuaq.
Forskningspolitisk Redegørelse kan ses på hjemmeside: www.naalakkersuisut.gl
Nunatsinni Ilisimatusarnermik Siunnnersuisoqatigiit (Grønlands Forskningsråd)
Det nationale forskningsråds opgave er at synliggøre og rådgive om forskningsspørgsmål på et forskningsfagligt grundlag. Det står for uddeling af forskningsmidler og skal kunne vejlede om forskningsspørgsmål overfor offentligheden, forskningsmiljøerne, Naalakkersuisut samt de internationale forskningsmiljøer.
Forskningsrådet er med andre ord et formaliseret nationalt organ som behandler forskningsfaglige spørgsmål i forskellige sammenhænge. Der er enighed om, at der skal være åbenhed og gennemsigtighed, således at der skabes tillid til rådet, ikke mindst den måde, der uddeles midler på. Endvidere var der enighed, at Grønlands Forskningsråd skal være synlig og tilgængelig for samtlige forskningsinstitutioner, organisationer og borgere i Grønland.
Nunatsinni Ilisimatusarnermik Siunnersuisoqatigiit (Rådet) blev oprettet i 2014.
Se mere om Grønlands forskningsråd på hjemmesiden: www.naalakkersuisut.gl
Dansk-grønlandsk forskningssamarbejde
Ønsket om et mere ligeværdigt forskningssamarbejde mellem Grønland og Danmark førte i 1998 til nedsættelse af udvalget vedrørende dansk-grønlandsk forskningssamarbejde.
Udvalg vedr. dansk-grønlandsk forskningssamarbejde kan ses på hjemmeside: www.naalakkersuisut.gl
Dansk forskningspolitik
Koordinationsudvalget for Forskning (KUF) udarbejder rapporter om arktisk forskning.
Se mere om Koordinationsudvalget for Forskning (KUF) op denne hjemmeside: www.fi.dk
Arktisk Politisk forskningsgruppe
Den arktiske Politik forskningsgruppe på Institut på statskundskab, KU, deler en forskningsmæssig interesse i den politiske udvikling i Arktis. Det overordnede mål er at skabe en platform for at diskutere aktuelle og fremtidige arktiske forskningsprojekter. Medlemmerne udfører undersøgelser af arktiske politik, herunder, asiatiske interesser i Arktis, bæredygtighed i Arktis, dansk forsvarspolitik i Arktis, planlægningen af udvinding af Grønlands råstoffer, nationsopbygning, menneskelige ressourcer og uddannelsessystemet i Grønland.
Se mere om Arktisk Politisk forskningsgruppe på hjemmesiden: www.ku.dk
Internationalt forskningssamarbejde
Gennem de senere år er den internationale interesse for forskning i Arktis øget. Det drejer sig især om områderne miljø og klima, naturressourcer, samfundsudvikling og geopolitik.
Blandt de lande, der har udvist interesse for forskning i Arktis, kan – foruden Danmark – nævnes Norge, Sverige, Finland, Rusland, England, Frankrig, Tyskland, Schweiz, Japan, Korea, Kina, Canada og USA. Flere af disse lande har oprettet polarforskningscentre eller forskningsinstitutter i Grønland.
Samtidig er der dannet en lang række internationale netværk, organisationer og kommissioner, der beskæftiger sig med det arktiske område.
Internationalt forskningssamarbejde kan ses på hjemmeside: www.naalakkersuisut.gl
Det Internationale Polarår 2007-2009
Det Internationale Polarår (IPY) er et internationalt initiativ, som blev gennemført af det internationale videnskabsråd (ICSU) med henblik på at styrke tværfaglig forskning i og om klodens polare egne. Grønlandske forskere deltog i en række projekter primært inden for samfundsvidenskab og humaniora. Polaråret sluttede officielt med to internationale konferencer: i 2010 i Oslo og i 2012 i Montreal. Konferencerne indeholdt dels konklusioner på de mange Polarårsprojekter og diskuterede erfaringer og muligheder for opfølgning – f.eks. ved et internationalt Polar-tiår.
Se resultaterne fra Det Internationale Polarår 2007-2009 på denne hjemmeside: www.ipy.org